Murerne kom næsten til tops i dag på den sydvendte side af huset, men der er alligevel lidt arbejde til dem i morgen:

I dag mødtes vi med elektrikeren igen. Nu kunne vi nemlig få placeret stikkene i lofterne. Det tog lidt over en time at finde ud af hvor det hele skulle sidde. Vi fandt i den proces også ud af at Milestenen vist havde glemt at vi skulle have Genvex, men Jens var straks på sagen, nu hvor Mogens - vores sædvanlige kontaktperson hos Milestenen - er på fortjent ferie. Så det skulle ikke blive noget problem.
I mellemtiden bliver der gravet på livet løs med at lægge jordvarme ned. Jordvarme-manden fandt i dagens løb ud af at han i går havde lagt ledningerne ned på den forkerte side af skellet, så det måtte han bruge noget af dagen på at rette op på. Halv fem, da vi forlod grunden, arbejdede han stadig løs.
I morgen skulle vinduerne blive leveret (Morten glæder sig meget) og vindueslysningerne i hele huset er plevet pudset, så de også kan sættes i:

Ingen kommentarer:
Send en kommentar